Richard Avedon

Richard Avedon var gjennom mer enn fem årtier blant en av de mest oppfinnsomme portrettfotografer. Allerede i 50-åreneerne oppnådde han stjernestatus og ble fast tilknyttet magasinene Harpers Bazaar og Vogue. I 1992 ble han ukebladet New Yorker sin første fast tilknyttede fotograf.

Stort set enhver af politisk eller kulturel betydning gennem de seneste 50 år er blevet fotograferet af Avedon. På udstillingen kan man se portrætter af bl.a. Karen Blixen, Truman Capote, Henry Kissinger, J.D. Eisenhower, Charles Chaplin, The Beatles, Andy Warhol og Francis Bacon. Det er ikke kun det modeverdenens glamourøse æstetik, men interessen for det udtryksfulde menneske, og især intensiteten i blikkets og ansigtet, der pirrer Avedon. Udstillingen indeholder derfor også reportager og ikke mindst en række intense portrætter af den uglamorøse midwest-amerikaner - en serie, som Avedon skabte over en periode på otte år.

Udstillingen er retrospektiv og viser over 200 værker kronologisk fra 1946 frem til udstillingens sidste fotografi af sangerinden Björk, der blev taget i 2004, mindre end fire måneder før Avedons pludselige død.

Allerede i 2003 var Louisiana i kontakt med Richard Avedon med henblik på at udstille hans billeder. Det blev til en mundtlig tilkendegivelse, men han døde kort tid efter. The Avedon Foundation, der i dag står for at administrere de mange tusind værker, ønskede heldigvis at realisere Avedons ønske og har været med til at skabe udstillingen med samme nidkærhed for de enkelte billeders kvalitet, som også Avedon var kendt for.

Sammen med fotografen Irving Penn var Avedon med til at forny portrætfotografiet i det 20. århundrede. I modsætning til Penns portrætter, der er nænsomme og opmærksomme, er Avedons mere radikale og voldsomme. Uden omsvøb viser Avedon den portrætterede foran en minimalistisk hvid baggrund med ansigtet vendt direkte mod kameraet. Fregner, furer og blikket står tydeligt frem og giver stærke, psykologiske og meget direkte portrætter. Her er mennesket revet ud af sit miljø og står tilbage kiggende direkte tilbage på beskueren.
/../
Avedon-ustillingen er en stor begivenhed, der for første gang efter Richard Avedons død sætter retrospektivt fokus på hans værker. Derfor har Louisiana lavet et særkatalog med omkring 130 af udstillingens fotos reproduceret i tri-tone med lak. Kataloget udkommer også på engelsk, fransk, tysk og italiensk.

Bidragyderne til kataloget er bl.a. Judith Thurman, den engelske forfatter Geoff Dyer, Avedons gallerist Jeffrey Fraenkel samt kritikerne Christoph Ribbat (Tyskland) og Rune Gade (Danmark).

Alt reproarbejde er udført af den verdenskendte litograf Robert Hennessey, bogens design af Michael Jensen.

Del dette med andre:

Legg inn en kommentar

 
Copyright © Digital  fotografering. Designet av OddThemes | Distribuert av Gooyaabi Templates