100 års filmbilleder ...


Foto: Greg Totland
Det tyvende århundrede er blevet kaldt filmens århundrede, og der er ingen tvivl om, at filmen som medie har haft betydning for vores kultur på en næsten uoverskuelig række forskellige måder og med en styrke, som er overvældende; den har grundlæggende påvirket vores måde at fortælle historier på, vores måde at se på verden på, vores viden om verden uden for vores egen lille cirkel, vores identitetsdannelse og dermed vores adfærd i stort og småt. Film er vores stærkeste fælles kulturelle reference, måske den eneste der virkelig er fælles.

Når vi erindrer scener fra en film, er det ofte ikke selve filmen, vi ser for os, men derimod de særlige, stærkt suggererende fotos, hvormed filmen er blevet lanceret, promoveret og senere dokumenteret i bøger eller på plakater. Det er de ’skud’, der for eftertiden er kommet til at stå som selve indbegrebet af en bestemt film. Ideelt rummer de ikke bare lukkertidens frosne øjeblik, men essensen af et forløb; hele den stemning og betydning, der ellers udspilles over tid i filmens fortælling. Vi kender dem alle fra biografernes udhængsskabe og lobbyer - og fra avisen, hvor de typisk er blevet anvendt som illustrationer til anmeldelser.

Louisiana viste gennem efteråret og vinteren udstillingen Stjerneskud - 100 års filmbilleder med mere end 700 nøje udvalgte fotos fra hele mediets historie. Udstillingen, der blev godt modtaget af pressen og set af 120.000 mennesker, blev iscenesat som en fortælling om grundlæggende menneskelige vilkår og tilstande, og gav et bud på en kultur- og mentalitetshistorie. De mange filmstills blev vist tematisk og i mange forskellige visningsformer, sammensat i en variation af formater og visuelle former, der tilsammen dannede en stort orkestreret og gennemscenograferet udstilling.


100 års filmbilleder - louisiana.dk

Del dette med andre:

Legg inn en kommentar

 
Copyright © Digital  fotografering. Designet av OddThemes | Distribuert av Gooyaabi Templates